Flere filtkugler

Sådan roder du pænt på skrivebordet

ROD

Jeg HADER billeder som ovenstående! Det er jo snyd og bedrag, fordi så pænt er der ingen, der roder. Det ser supercool og casual ud, men man kender det fra sit eget skrivebord, hvor rodet langt fra er vellykket. Well, her kommer 3. gode tip til hvordan du får et pænt og organiseret skrivebord, som stadig ser menneskeligt uf og ligner at det rent faktisk bliver brugt som skrivebord:

1) Lad først og fremmest kun de ‘pæne’ ting ligge fremme. Vælg de ensfarvede ting, der matcher og de få elegante skrivebordsartikler til at være synlige. Dvs. ingen reklamekuglepenne, neonfarvede overstregningstuscher eller de klodsede praktiske tapeholdere eller hulmaskiner.

2) Op på væggen! Har du altid en indkøbsliste, to do-lists, visitkort, avisudklip, ubetalte rykkere og postkort liggende i en stak i hjørnet? Hæng det op med sorthvidt mønstret dekorationstape (billigt i Søstrene Grene og Tiger). Selvom regninger og dosmersedler ikke er specielt grafisk flotte, er en sorthvid collagevæg ret cool – og tro mig. Regningerne bliver hurtigere betalt og to do’sne gjort og så kan det jo pilles ned.

3) Hvis du ikke ved hvordan, du skal anrette alle disse tilbageblivende eller livsnødvendige ting på skrivebordet, så organiser det i holdere, bøtter og æsker. For et rent og fuldendt udtryk, invester i de transparente akrylæsker fra Nomess (eller Søstrene Grene). Find et pænt krus eller en gammel metaldåse til kuglepenne og blyanter, og anret tingene på bakker, således at rodet ikke spreder sig uden for bakkens areal.

Se for eksempel nedenstående eksempler på organiserede skriveborde og arbejdspladser:

ORGANIS

– God oprydningslyst, Caroline

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere filtkugler