Mit barndomshjem

436-1147-39_Fotor_Collage

Det her, det er mit barndomshjem i Gråsten. Her har jeg boet siden jeg var 3 år gammel, og jeg synes, det er det absolut smukkeste hjem i hele verden. Ikke kun på grund af, at stort set alt i huset er blevet renoveret: Min far er noget af en handymand, og min mor er en kvinde, der ved hvad hun vil have, så der har altid været et eller andet projekt i gang. Dette har gjort, at huset er præcist, som mine forældre vil have det. Det er det, fordi det er mit hjem. Det er det eneste sted, jeg kan huske at have boet.

Der er sikkert nogle ting, jeg selv ville have gjort anderledes indretningsmæssigt, men håndværksmæssigt, er der ikke en finger, at sætte på huset. Jeg har længe gerne ville vise billeder fra deres hjem, og nu er der endelig blevet taget nogle!436-1147-39_Fotor_Collagekjh

Mine forældre har god stil, rigtig god stil  – synes jeg! Nogen gange, så har de faktisk lidt for meget stil: Der er overhovedet intet, der er overladt til tilfældighederne – alt i hjemmet er sort, hvidt eller gråt – med et lille strejf af rødt (vi er alle mere end farveforskrækkede i min familie). Mine forældre er til enkel og strømlinet indretning, og da jeg var yngre, frygtede jeg blive meldt til “Fra Skrot til Slot”, for vi havde intet at fylde i containeren..

436-1147-39_Fotor_Collagejj

Mine forældre har sans for de små detaljer, og min far elsker at spraymale, så selvfølgelig stod han ude i haven for få år siden og sprayede køkkenhåndtagene sorte. No surprice there! Ud over denne lille hobby, så er de helt tossede med PH-lamper – man skulle næsten tro, de samlede på dem..

436-1147-39_Fotor_Collagekjhkjh

Jeg har 2 storebrødre, men ingen af os bor hjemme, så huset er efterhånden blevet for stort til mine forældre. Mine forældre vil derfor gerne flytte ind til Sønderborg – hvor min ældste bror bor med sin familie. De er dog klar over, at det kan tage mange år, at få huset solgt, så de er slet ikke begyndt at kigge efter en ny bolig endnu, men jeg er spændt på, hvad det bliver til!

10152571_10152514794200820_7390529460321273458_n

Jeg elsker dette hus, og hvis jeg kunne, så ville tage det med mig til København!
Jeg ved godt, at dette indlæg er virkelig billedtungt, men nu hvor der endelig var blevet taget nogle billeder, så ville jeg gerne vise dem frem – man kan altid scrolle hurtigt forbi 😉

– Katrine.

Hønsehuset – mere svensk landidyl

færdig

Jeg har jo vist jer billeder fra vores skønne weekend i Sverige her. Dette her er, hvor min kæreste og jeg fik æren at bo. Det gamle hønsehus på grunden har familien totalrenoveret til det lækreste lille gæstehus med et yndigt tekøkken, lille toilet, stort loft med madrasser som sengeplads og en fin svævende terrasse, der går rundt om huset og fører om til et lille udendørsbad. Hele huset er gennemført i pasteller og lyse nuancer. Landstilen og de mange loppefund passer godt til det gamle hus, og hønsene på væggen er det eneste, der vidner om husets tidligere funktion som hønsehus. Jeg er vild med det!

– Caroline

Vidunderlig weekend i svensk landidyl

Fotor0427205859

Ville bare lige vise jer et lille smugkig fra min vidunderlige weekend i svensk sommerhus med min kæreste og venner. Huset er så gennemført i romantiske pastelfarver og er naturligvis mørkrødt med hvide vinduer i ægte Emil-fra-Lønneberg-stil. Min kæreste og jeg fik lov at overnatte i det lille gæstehus, som jeg snart vil vise jer mange flere billeder af. Jeg er så forelsket i dette sted, og kunne sagtens have taget en uge eller tre i huset.

 – Caroline

 

 

Christianshavnerværelse – hjemme hos Laura

LAURA

Laura bor i et værelse i et ‘kollektiv’ på Christianshavn, hvor der bor intet mindre end syv unge piger. Ejendommen er gammel og lejligheden ligger øverst oppe, så alle steder er der frilagte bjælker i loftet og skrå vægge. Lauras værelse er langt og rektangulært og har to vindueshuller med udsigt til Knippelsbro. Værelset er et supereksempel på et mindre rum med mange funktioner, heriblandt stue, spisestue, soveværelse og garderobe, og denne gode opdeling af rummet, med sengen i midten, markerer alle ‘afdelingernes’ forskellige funktioner. Møblerne er en blanding af smukke arvestykker og IKEA-indkøb, og hyggehjørnet med den store sofa, fjernsynet og filmplakaterne i den ene ende afspejler Lauras store interesse for film. Jeg forelskede mig straks i bordet, som var Lauras oldeforældres, med stolene, som var en bryllupsgave til hendes bedsteforældre. Laura har slebet begge dele ned, og malet det en lysegrå-blålig nuance, hvilket fungerer superfint.

– Caroline