caroline ny

Caroline aka Lady Gaga er frankofil med stort F: Lige så snart noget har et Eiffeltårn eller et fransk ord på sig, så må hun bare eje eller repinne det på Pinterest. Hun har en smule rengøringsvanvid, er den mest handy kvinde jeg kender, og så er hun lige så vild DIY-projekter som mig selv. Hjemme hos sin mor har hun en kat, der er lige så kæmpestor som det værelse, hun bor i – han er vældig sød, men også en smule skræmmende.. Hun er helt tosset med te, glimmer, blomster, fransk gedeost, dans og tørrede abrikoser – til gengæld hader hun tyggegummi, løbeture og indierock.

– Katrine.

katrine billede

Katrine kan ses på 10 kilometers afstand, da hendes hår har samme farve som ild – og rent faktisk ikke er Henna, men naturen! Hun elsker pastelfarver, men derhjemme ejer hun kun sorthvide ting, kritiserer glædeligt Enhedslisten og diverse gøglere, kan Burlesque-filmen udenad, lever i andre menneskers nattøj og spiser alt (bare det ikke er over udløbsdatoen). Hun lever og ånder for pailletter, blonder, kunstige øjenvipper, Britney Spears og asiatiske mænd. Tømmer glædeligt 7 designerlagersalg, men synes en avokado er dyr.

– Caroline.

os

Vi har kendt hinanden i ca 11 år, hvor vi har været fjender i de første 6 år – vi var dansekonkurrenter, og blev først venner den dag vi blev sat i samme klasse på gymnasiet, og ingen af os kendte nogen. Beslutningen om at være venner har ført en masse super fede ting med sig; vi har vundet DM i disco, lavet en masse danseshows, startet firma og nu bloggen – alt sammen sammen. Fremtiden vil helt sikkert bringe mange flere store ting med sig!