Mængder af magasiner

Luksus vs. Budget – Stol

Færdig luksus vs budget

En god stol behøver man kun én af! Ligesom begrebet “it-girl”, tror jeg på begrebet “it-stol”, altså den perfekte stol, som kun behøver sig selv og måske smuk pude for at pryde et rum. Derfor kan det være dét værd at ofre lidt ekstra, når man skal ud og købe sin “it-stol”, da man jo kun skal have én for at opnå effekten. Men er man på SU, behøver man ikke gå på kompromis, da IKEA har ganske gode bud til meget lave priser.

EAMES skal-stol, som er blevet relanceret som gyngestol – what’s not to love? Dette billede er tyvstjålet fra HOMESiCK-bloggen, hvor de dygtige piger har beklædt den med et naturligt, langhåret skind. Fantastisk stol, men desværre i den dyre ende, den koster nemlig 4.175,- og kan købes her:
http://www.casanovafurniture.dk/shop/eames-armstol-rar-852p.html

– Louis Ghost, designet af Phillip Starck for Kartell, er min “it-stol”. Jeg elsker dens gammeldags look, og så er den samtidig supermoderne i sit gennemsigtige plastic. Den klæder både moderne og gammeldags indretninger, og et lammeskind eller en lækker pude gør den kun bedre. Stolen koster 2.110,- og kan købes her:
http://www.kartellshop-hellerup.dk/Kartell-møbler/Kartell-møbler-online/Kartell-stole/Louis-Ghost-stol.aspx

IKEA‘s fede stol Vågö findes i hvid og sort og sæsonvis i andre farver (gul, pink, lime osv.) Det er en ægte flyder-stol, og dens plastic er så hårdfør, at den både kan stå ude og inde. Et lille hul i sædet fungerer som afløb til regnvand, og den er afvisende overfor vind og vejr (Slæber ofte min fars Vågö-stole helt ud i vandet på stranden, og soler med tæerne i vand – himmelsk). Vågö koster kun 179,- og kan købes i IKEA og her:
http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/10174641/#/10174641

– Caroline

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mængder af magasiner