Wonder child

Christianshavnerværelse – hjemme hos Laura

LAURA

Laura bor i et værelse i et ‘kollektiv’ på Christianshavn, hvor der bor intet mindre end syv unge piger. Ejendommen er gammel og lejligheden ligger øverst oppe, så alle steder er der frilagte bjælker i loftet og skrå vægge. Lauras værelse er langt og rektangulært og har to vindueshuller med udsigt til Knippelsbro. Værelset er et supereksempel på et mindre rum med mange funktioner, heriblandt stue, spisestue, soveværelse og garderobe, og denne gode opdeling af rummet, med sengen i midten, markerer alle ‘afdelingernes’ forskellige funktioner. Møblerne er en blanding af smukke arvestykker og IKEA-indkøb, og hyggehjørnet med den store sofa, fjernsynet og filmplakaterne i den ene ende afspejler Lauras store interesse for film. Jeg forelskede mig straks i bordet, som var Lauras oldeforældres, med stolene, som var en bryllupsgave til hendes bedsteforældre. Laura har slebet begge dele ned, og malet det en lysegrå-blålig nuance, hvilket fungerer superfint.

– Caroline

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wonder child