Gaveideer til manden i mit liv

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!

I dette indlæg vil jeg vise jer tre af mine yndlingsbeliggenheder i København, hvor jeg blot kan drømme mig til at bo.

christianshavn

1. Christianshavn

Huset på Christianshavn, Christiania, kanalerne med både – what’s not to love? Jeg synes Christianshavn er vildt charmerende, og selvom du skal krydse en bro for at komme dertil er det kun 5 min på en cykel fra Kongens Nytorv. Det må man kalde centralt! Jeg har en veninde, der bor i en syvværelses lejlighed med seks andre piger på Christianshavn – så af erfaring: Lad være med at kalde Christianshavn for Amager mens en Christianshavner hører det – de er åbenbart opfattet som en separat ø med eget postnummer og at blive kaldt Amager er åbenbart en fornærmelse.

 

frederikberg

2. Frederiksberg

Bydelen Frederiksberg er faktisk en selvstændig kommune, som nærmest ligger midt i Københavns Kommune. Frederiksberg er fyldt med gamle smukke bygninger, brede alléer og bl.a. kendt for den store park, Frederiksberg Have, med sine åer, broer og det store slot. Efter renovationen af ZOO’s elefantbur, kan man se elefanternes udendørsarealer, hvor de leger om sommeren, fra parken. Frederiksbergcentret er et udmærket sted at handle og har metroen i sin kælder. Endnu et plus er den lave kommuneskat. Hurra for den!

 

Trianglen

3. Trianglen

Triangel-området på Østerbro er superskønt, og Østerbrogade er faktisk fyldt med fede butikker. Hvis du befinder dig i Trianglen har du fornemmelsen af storbyens trafik og liv, og følger man Dag Hammerskjölds Allé er man ikke langt fra den første af søerne, som er omringet af grønne træer og stier med bænke. Kun få hundrede meter fra Trianglens trafik og Idrætsparken finder man Brumleby – et lille lukket rækkehussamfund med stisystemer, grønne haver og fællesarealer. De yndige hvidgule rækkehuse siges at være små men veludnyttede – og umulige at få fat i!

Hvor ville I gerne bo? Smid endelig en kommentar!

– Caroline

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaveideer til manden i mit liv